Whiteboards

Whiteboards

23/02/2019 Slået fra Af Eskild Strudsberg

Vi har været i færd med at flytte alle kontormøblerne og firmaets genstande ud til nye kontorer. Det går åbenbart godt for firmaet, så de udvider, og har bygget deres egen kæmpestore kontorbygning i en forstad til byen, hvor de boede. Det har været en kæmpe opgave. Vores flyttefirma har brugt 5 mand på opgaven i en hel uge. En del af vores service til kunderne er, at vi også hjælper dem med at pakke deres ting ud og stille dem op der, hvor de vil have dem.
Det har også været noget af et stykke arbejde at få flytningen koordineret med deres IT‐folk, deres ansatte, som har skullet pakke alle deres opgaver og filer samtidigt med, at de også har skullet passe deres opgaver med møder og den slags.

Smadrede whiteboards

Selvfølgelig er flytningen heller ikke sket uden uheld. Vi har fx smadret nogle dyre whiteboards. Der røg også et par skrivebordslamper, som var lavet af grønt glas.
Firmaet havde tre undervisningslokaler, som de ofte bruger til at holde seminarer og møder i.
Det var egentlig vores skyld, at vi kom til at smadre de tre whiteboards, som skulle hænges op i 3 af deres nye undervisningslokaler. Vi havde pakket dem godt ind i beskyttende bobleplast og bølgepap, så de kunne blive transporteret sikkert. Det gik fint. Vi fik placeret kassen med de her whiteboards i ét af undervisningslokalerne på et skrivebord. Da vi skulle pakke dem ud, kom vi til at vippe tavlerne, så de faldt ned. På et marmorgulv. Bang, der lå de. Hjørner var brækket af, et af whiteboardsne var knækket midt over.

Hysterisk sekretær

Firmaets sekretær var blevet helt hysterisk. Måske fordi vi alle sammen var trætte på det tidspunkt, hvor det skete.
Nu har vi heldigvis en forsikring, som dækker den slags skader, men det var virkeligt ikke særligt heldigt. Sekretæren råbte op. Hun var grædefærdig. Havde åbenbart glædet sig til at se det endelige resultat af ugens strabadser.
Vi forsøgte at berolige hende, men hun var helt ude af den. Hendes chef, én af de to ejere af firmaet, hørte hende råbe op og kom farende. Han er sådan en lille, krakilsk mand, som vi har hørt rygter om, at han er meget nærig. Så vi stod der som små skolebørn og forsikrede ham om, at vi nok skulle erstatte de tre tavler – og i øvrigt også de 2 skrivebordslamper.

Nye whiteboardtavler

Det første, han gjorde, var at grine lidt af sin sekretær. Han prøvede at berolige hende, og det lykkedes ham. Det næste, han gjorde, var at sige til os, at naturligvis skal vi erstatte de tre whiteboards. Det kan vi sagtens ordne. Han nævnte, at, nu hvor de alligevel skal købe endnu et whiteboard, så kunne vi måske finde en løsning, så vi kan få 4 nye til den pris, som de tre smadrede tavler kostede?

Der findes jo i øvrigt ganske mange forskellige typer af disse whiteboard tavler – for eksempel kan man få dem til vægmontering: https://justmore.dk/whiteboard-til-vaeg

Det er ikke. første gang, vi møder den slags spørgsmål, og sædvanligvis er det ikke et problem for os. Vi spurgte om, vi også skulle have ekstra skrivebordslamper, nu hvor vi også skulle erstatte dem, vi havde tabt på gulvene. Det kunne da være en fin løsning.