Tag madlavningen til nye højder denne vinter

Tag madlavningen til nye højder denne vinter

01/12/2020 Slået fra Af Admin

Er du helt vild med at lave mad? Så har du sikkert allerede en masse spændene kogebøger og køkkengadgets derhjemme. Men selv når skabene er fyldte, og man egentlig burde være omgivet af inspiration, kan det være svært at få nye ideer. Især hvis din hverdag er fyldt med en masse andre ting, du også skal tage stilling.

Men frygt ej! Vi har gjort forarbejdet for dig, så læser du med her, får du perfekt inspiration til, hvordan du kan gøre din madlavning spændende, anderledes og megalækker denne vinter. Du bliver måske endda så glad for rådene, at du ligefrem tager dem med til sommeren også.

Har du nogensinde prøvet en rygeovn?

En rygeovn. Et fantastisk koncept som langt de fleste har en ide om hvad er, men som mange ikke rigtig selv tør give sig i kast med. Du tænker måske, at det lyder lidt kompliceret, og at det mest er sådan noget, man bruger på Bornholm. Men sådan er det slet ikke mere. Du kan nemlig få din helt egen rygeovn, som du kan bruge derhjemme, og det behøver ikke engang at være særligt dyrt.

Nu spørger du måske, hvad du så skal bruge sådan én til. Sild? Svaret er, at du sagtens kan lave sild i den, men at der rent faktisk er utallige muligheder for at tilberede mad i rygeovn. Først og fremmest kan du lave et væld af lækre stykker kød, og der er stort set ingen grænser for, hvilke udskæringer du kan bruge. Det eneste, du skal gøre, er at salte dem ordentligt, og så skal du bare lade ovnen gøre sit arbejde. Du kan selv bestemme, hvor længe du lader kødet blive i ovnen, men resultatet bliver ofte lækrere, jo længere du venter. Det får den der helt særlig røgede smag, som så mange af os elsker.

Hvis du er mere til grøntsager, kan du også sagtens lave dem i ovnen. Det samme gælder i øvrigt for oste, så uanset hvad du drømmer om at kaste dig ud i, er rygeovnen vejen frem.

Spis and på 100 måder

Mange danskere forbinder and med noget, man spiser til jul og Mortens aften. Dog er det helt anderledes i resten af verden, og der er da heller ingen grund til at begrænse denne lækre spise til særlige højtider. And er nemlig som udgangspunkt relativt billigt, og så er der simpelthen så mange måder at spise det på.

Du kan for eksempel skæve til de asiatiske lande og tilberede en lækker pekingand eller tilsætte anden i en spicy karry. Du kan også gå den mere italienske vej og putte anden i en lækker pastaret med fløde og parmesan. Er du til det franske køkken, kan du sætte en skøn gryderet over med and, hakket spidskål og kartofler. Der er simpelthen utallige muligheder, og det naturligt fede kød egner sig godt til at putte i det meste, fordi der er så meget smag i det. En anden god ting ved and er, at det er meget miljøvenligt ligesom det meste andet fjerkræ. Så hvis du kan erstatte oksen med anden en gang imellem, gør du også noget godt for vores Jord.