Stort tøj til piger

Stort tøj til piger

05/09/2020 Slået fra Af Eskild Strudsberg

Jeg er en af de moderne mennesker, der helst køber alle mine ting via internettet. Jeg kan godt finde på at købe en måltidskasse med måltider til 4 dage. Det gør mit liv meget nemmere. Jeg skal ikke bruge tid i supermarkedet på at finde de råvarer, jeg har brug for. For slet ikke at tale om, at jeg skal bruge tid på at lave en madplan. Jeg skal bare vælge de måltider, vi skal have og, så lave dem. Nemt. Jeg kan også godt lide at købe mit tøj via internettet. Jeg er ikke afhængig af moden. Men vil dog gerne gå i tøj, der ikke er slidt helt til laser. Og da jeg har brug for tøj til store kvinder, så sparer det mig for mange uheldige bemærkninger fra små, kønne, men ubetænksomme, ekspeditricer.

Ubetænksomme

Bevares, jeg siger ikke, de er dumme, altså uintelligente. Jeg siger bare, de er ubetænksomme. De aner ikke, hvor sårende det kan være at få en bemærkning om, at man er bred over skuldrene, eller har en ret stor barm. – Og ja, jeg ved godt, at det sidste tit bliver sagt med beundring i stemmen. Men når man er i min størrelse, og har hørt det lidt for mange gange, så kan det være temmelig sårende. Den slags tænker en ung og smuk pige ikke på.

Elsker at shoppe

Jeg elsker også at gå på internettet for at købe bøger. Jeg elsker at læse. Er faktisk begyndt at skrive sådan lidt i det små. Bare for mig selv. Det er rart at arbejde med ord. Jo mere jeg skriver, jo flere ord husker, og opdager jeg. Sådan er det bare.

Alle gaver – fødselsdagsgaver, jubilæumsgaver, julegaver og bryllupsgaver – som jeg køber, bliver også købt via nettet. Det er jo sådan i min familie, at de fleste sender en ønskeseddel. De sender den med e-mail. Og i den står der ikke: ”Jeg ønsker mig en smartphone, eller en ny spade, eller et fint stel, eller en bestemt bog…” Der er en lang række Url’er, der fører en hen til lige præcist det produkt, som han eller hun ønsker sig.

Om det så er akvarelfarver, skjorter eller elektrisk værktøj, er lige meget. Jeg trykker bare på linket og ser produktet. Og hvis jeg vil give dem det, så kan jeg købe det og få det sendt til den, der skal have gaven direkte. Jeg behøver ikke at gøre andet end at få mit kreditkort op af lommen. Og jeg gør det. Tit.

Trænger til forandring

Men jeg må sige, at jeg er træt af en ting: Nu her, næsten et halvt år efter Covid-19 brød ud, og det blev alvorligt, så skriver de fleste sites, jeg besøger, stadigvæk, at de sender ordrer, helt som de plejer – for eksempel når jeg skal bestille måltidskasser. Det gør de nok også. Men det er bare sådan, at selvom de gør som de plejer, så fungerer postvæsenet ikke, som det plejer. Stadigvæk. Og det synes jeg, at der er mange sites, der glemmer at gøre opmærksom på. Hvornår skal jeg fx bestille og få afsendt en julegave i år, så den når frem til tiden?