Sikre brandskabe

Sikre brandskabe

12/12/2018 Slået fra Af Eskild Strudsberg

Vi udvider her på kontoret! Vi har fået en kæmpe, stor opgave: Vi skal tegne et hospital og overse bygningen af det. Det kræver folk, som kan arbejde med deres tegneprogrammer, som kan planlægge et projekt, og som kan tale med håndværkerne, så de kan forstå tegningerne. Og det vil være allerbedst, hvis vi kan finde nogen på alle niveauer, som kan tale arabisk. Hospitalet skal bygges i Dubai. Vi har indgivet forslaget og vandt konkurrencen. Fedt. Arbejde til de næste 2 år er sikret.

Vi skal bruge flyttebussen

Men det betyder, at vi skal flytte til nye lokaler. Og vi skal have alt med os. Lige fra gammeldags parallel-linealer og tuscher til de nyeste computere med alle tegne og planlægningsprogrammerne – og arkiverne!
Vores tegnestue har eksisteret i mere end 40 år, så her er mange tegninger i arkiverne. De er værdifulde, og vi skal passe på dem.

Da en af kontorets stiftere afgik ved døden for ca. 3 år siden, gav vi en del af arkivet til et universitet. Men resten er stadig på tegnestuen. Vi har arkiveret dem i brandskabe. Så er vi helt sikre på, at de er bedst muligt beskyttet. Han var en meget dygtig arkitekt, og hans efterladte bad os om at passe på hans værk. Det skal vi respektere. Der er meget lovgivning omkring copyrights og den slags, og hans familie ejer stadig 50% af aktierne i firmaet. Han var også en meget dygtig lærer på arkitektskolen, og der er stadig studerende, som kommer rendende for at få lov til at se dele af hans arkiv. Det giver de som regel lov til, selv om det er lidt irriterende. Det er nemlig mig, som skal låse op og finde arkivet, de studerende leder efter frem. Og så sidder de der med deres kaffe latte, og jeg bliver helt hysterisk, hvis jeg ser en dråbe på bordet, hvor vi folder tegningerne ud.

Dokumentskabe

Men den her flytning er altså lidt af et problem. +40 års arbejde og dets arkiver fylder rigtig meget. Faktisk mere end 300 af de store flyttekasser. Så når vi nu skal over i nye lokaler, så har vi besluttet, at vi skal købe nogle dokumentskabe, som er brandsikre, og vi skal også have skabe, så vi kan beskytte alle datafilerne. Det er alt muligt lige fra gamle floppydisks, CD’ere og hard-disks, som indeholder så meget materiale, at det vil tage en bibliotekars liv at få det registreret, digitaliseret og indsat i en form, som er let tilgængelig og forståelig.

Nu er det jo kræsne folk, jeg arbejder for. Arkitekter er ikke altid lige nemme at tilfredsstille. Dokumentskabene, jeg har fundet, er for rustikke, eller rent ud sagt ikke i stil med kontorets image eller brand. Nej, men de er sikre – og måske kan vi få dem i en farve, som er mere i kontorets smag. Og vi kan da sætte en glastavle på skabsdøren og, så bygge skabene ind i kælderrummet. På den måde kan det robuste look ligesom blive kamufleret, og vi kan stadig se, hvor arkiverne og mapperne er.