Seksualitet som mål eller middel?

Det er nemt at fastslå at seksualitet er et middel som forplantningsdriften bruger til at holde menneskearten kørende med (under heldige omstændigheder, for forplantningsdriften og de fleste forældre, er biproduktet afkom), men det er ikke det eneste den er.

Seksualitet, forskellige aspekter af magt, følelser af tilknytning og behov for at give og modtage omsorg og beskyttelse er ofte indbyrdes infiltrerede. Så infiltrerede at det kan være svært at skelne mellem hvornår det ene slutter og det andet begynder. Det er derfor interessant at kigge nærmere på seksualiteten i et forsøg på at udrede trådene. Dens forskellige udtryk og normerne for hvad der er tilladt eller tabu forgrener sig i mønstre af indbyrdes krydsende stier. Det gør det også til en udfordring at forsøge at blotlægge nogle af de mekanismer som indgår i det seksuelle samspil mellem mennesker. Det er for det første svært og for det andet kan det provokere, men der er et formål med besværet: At skabe orden i kaos – i det mindste at forsøge. Og det er med streg under at forsøge, for med rammerne for denne artikel kan det kun blive et forsøg.

Hvornår er seksualitet et mål i sig selv og ikke et middel? Er det okay at bruge seksualitet som middel? Kan det være et udtryk for seksualitet i sig selv? Hvorfor præges eller udvikles seksualitet sommetider usædvanligt? Kan det, at udtrykke eller dyrke en særlig form for seksualitet, være en rolle man påtager for at få opmærksomhed? Og hvad er det vi vil opnå, når seksualitet er et mål? For den rummer vel mere end at få afspændt en seksuel spændingstilstand og en måde at få børn på?

Behovet for – eller efterspørgslen efter – seksuel tilfredsstillelse har medført at seksuelle signaler og ydelser i omfattende grad bliver brugt som middel til at opnå fordele eller skabe fortjeneste med. Seksuelle signaler og ydelsers bytteværdi er ikke uvæsentlig. Den prostituerede tjener penge på andres seksuelle behov, den gamle ‘gris’ gifter sig med en ung ‘steg’, og vi bruger sommetider seksuelle strategier i parforholdet for at opnå, hvad vi ønsker.

Mange får et behov for beundring og måske også et ønske om at skabe misundelse – status – opfyldt ved at udsende seksuelle signaler, evt. i kraft af at have en sexet eller magtfuld partner eller statussymboler; ting som oser af penge eller/og magt på en iøjnefaldende måde. Seksuelle signaler bliver desuden brugt til at opnå fordele – og fangst – med på kødmarkedet, på arbejde i forhandlingssituationer, i underholdningsbranchen m.v.. Det skaber bl.a. signalforvirring hos de helt unge, som gerne vil klæde sig som de supersexede idoler.

Flirten i hverdagen bekræfter os i at have seksuel tiltrækningskraft. At blive seksuelt bekræftet kan være det der gør minusdage til plusdage. Behovet for bekræftelse kan være stort og sommetider kan flirt udvikle sig til mere og blive problematisk når én eller begge af de involverede parter er afsat til anden side. Med mindre man har et åbent forhold. Bekræftelsen fra andre end ens faste partner kan blive for tiltrækkende, med sommetider smertefulde konsekvenser til følge for alle parter.

Af og til formes seksualiteten usædvanligt eller begrænsende som følge af seksuelt lystfyldte eller traumatiserende oplevelser/viden. Traumatiske oplevelsers påvirkning af seksualiteten fortjener især opmærksomhed, fordi de i nogle tilfælde er et resultat af at seksualitet er blevet brugt som middel til at begå voldelige overgreb med, som voldtægt, pædofili og incest. Det er overgreb som ofte påvirker den overgrebenes seksualitet radikalt, men seksuel prægning handler også om andre ting, som f.eks. en seksuelt lystfyldt oplevelse i forbindelse med duften og berøringen af gummi, at blive iagttaget af andre eller at blive vugget i armene af kæmpestore og bløde moster Birthe.

Vi kommer til at forbinde særlige oplevelser med seksuel lyst og sommetider blandes lysten sammen med andre behov og/eller andre former for lyst. Sommetider i en grad som får udenforstående til at ryste på hovedet i dyb undren. Det er ikke svært at forestille sig billedet af en sadistisk transvestit, en ekshibitionistisk infantilist. I det mindste ikke for denne skribent. Men det er svært at gøre det uden et smil i mundvigen. Hvorfor egentlig?

Måske handler det om at vi bliver forlegne over voksne mennesker som skifter roller og leger for alvor med magtfordelinger, som er usædvanlige i det omgivende samfund. Måske er det svært for os at skelne mellem rolle og identitet når vi ikke kender reglerne i den aktuelle form for leg. Måske forestiller vi os eller frygter at roller og identitet vokser så meget ind i hinanden, at det bliver umuligt at opretholde et ligeværdigt forhold til personerne hvis vi mødte dem. Og ville vi være interesserede i at være passive deltagere i andres seksuelle leg? – Hvis vi vidste at vi var det? Hvor går grænsen for den accept et mindretal kan forvente?

Måske har vi som samfund bare svært ved at tage seksualitet alvorligt som har brug for særlige usædvanlige rekvisitter, sansepåvirkninger eller rollespil for at opnå spænding og afspænding. Virker det opstyltet? Forkrøblet? Måske er det bare det, at det seksuelle rollespil bliver synligt der gør os utilpasse. Måske er det kun (andres) usædvanlige former for rollespil, der vækker ubehag eller forlegenhed. For hvorfor er nogen mennesker endt med en så bizar form for seksualitet? Er de bare uheldige ofre for naturens luner eller ligger der andre årsager bag? Spørgsmålet er om det i grunden er væsentligt at kende årsagerne? Måske giver det mere mening at forsøge at rumme forskelligheden.

Som resultater af traumatiserende viden er der fx frygten for at onanere, fordi man har fået at vide, at det kan føre til selvbesmittelse. Det underforstås at det er frygteligt at tilfredsstille sig selv. Eller frygten som far for at berøre sine børn og frygten som mand for at berøre andre mænd. Her undersøges kærlig og venskabelig berøring for seksuelle motiver. Gad vide hvor meget frustration og forkrøbling disse former for misinformation og frygt har affødt? Gad vide hvor mange forskellige former for overgreb de har afstedkommet?

At være en del af en seksuel subkultur giver sandsynligvis ikke status hos de medlemmer af samfundet, som ikke selv er del af en seksuel subkultur, men ofte opmærksomhed og ikke sjældent en vis interesse. Der er til gengæld ofte intern status og respekt forbundet med at overholde uskrevne og skrevne regler i de givne fællesskaber. I seksuelle subkulturer som helhed er der respekt for at turde leve sine inderste lyster ud, hvor mærkværdige de end er. Man accepterer hinandens kink uden nødvendigvis at tænde på det samme og finder sammen i fællesskaber eller partnerskaber, hvor man kan udveksle erfaringer eller dele lyster. Det er ikke anderledes end i alle andre dele af samfundet hvor mennesker finder sammen i interessefællesskaber. De mere erfarne vil gerne respekteres for deres erfaring. Og der er grund til at respektere dem, hvis de vel at mærke forvalter deres erfaringsmæssige status med den menneskelige indsigt, erfaringen også burde medføre.

Jeg håber du syntes om denne artikel, har du nogle spørgsmål til mig kan du rette henvendelse til mig via kontaktformularen på. Her kan du også læse om mig og flere artikler jeg har skrevet, omkring seksualitet, sex, erotik og voksen legetøj.

Den måde vi udtrykker os selv på, giver vore omgivelser indtryk af, hvem vi er. Nogen taler kropssprogligt med store ord. Mange har et behov for at udstille sig selv og få (seksuel) opmærksomhed på den konto. Det er deres kink. Andre er mere afdæmpede kropssprogligt set, men trykker den af, når det kommer til konkret handling. Om det er en rolle vi spiller eller det er en af de almindelige hverdagsmasker, vi tager på, er egentlig ligegyldigt. Det vigtige er at se, at der er et menneske bagved.

Seksualitet er altså ikke kun et spørgsmål om forplantning og at opnå seksuel spænding og afspænding i samspil med andre eller sig selv. Den er en drift som påvirkes fra mange sider og altid omgivet med spænding. Den kan være opbyggende eller ødelæggende. Det afhænger af motiverne.

Den opmærksomme læser vil have bemærket at artiklen ikke svarer klart og entydigt på de spørgsmål, der stilles indledningsvist. De er ment som et oplæg til eftertanke. Jeg kan kun svare ud fra mig selv, og det er jævnt uinteressant, hvad jeg som forfatter til denne artikel svarer på spørgsmålene. Det interessante er, hvad du som læser svarer.