Psykoterapeut?

Jeg har længe gået rundt og følt mig dårligt tilpas. Den ene dag gør det ondt i maven. En anden dag er jeg bare ked af det. Den tredje dag er jeg nervøs. Og ja, det er tit, hvor jeg ikke har appetit. Andre gange, så kan jeg bare ikke finde ud af at stoppe med at spise. Propper mig med mad. Laver mad til flere dage, som jeg så enten fryser ned – eller bliver så led ved, at jeg kyler resterne ud. Nogle dage har jeg hovedpine. Og så er der de dage, hvor alting er lige gyldigt. Der er ligesom ikke nogen dage, hvor jeg synes, at jeg kan sige, at jeg har været glad og følt mig stærk og energisk. Det er meget længe siden, at jeg opdagede, at jeg har det sådan.

Overgangsalder?

En veninde sagde, at det er, fordi jeg er kommet i overgangsalderen. Måske har hun ret. Min læge sagde til mig, at ja, jeg er kommet ind i den fase i mit liv. Han gav mig nogle hormoner, og dem tager jeg. Også selv om jeg ikke er meget for det. Men det hjælper bare ikke på mit humør. Ok, svedeturene og hovedpinen har fortaget sig. En diætist har også hjulpet mig med en omlægning af mine spisevaner. Jeg følger dem – pligtskyldigt.

Men humøret? Det er ikke blevet bedre. Jeg kan simpelthen ikke finde tilbage til mit gamle, glade og lattermilde mig. Og det irriterer mig. Og det irriterer mig også, at jeg ikke kan finde ud af hvorfor. Der er jo ikke sket nogen ændringer i vores liv. Min mand er, som han plejer. Passer sit arbejde og nyder, når han kan holde fri. Jeg har ikke været ude for nogle såkaldte, traumatiske ting. Så jeg kan virkeligt ikke forstå det.

Min mand ved besked

I går talte jeg med min mand om det. Jeg fortalte ham, at jeg ikke er glad. Jeg tror faktisk, at jeg forskrækkede ham, da jeg sagde det. Hans umiddelbare reaktion var at spørge mig, om jeg vil skilles fra ham. Naturligvis vil jeg ikke det. Jeg fik forklaret ham, at jeg bare ikke kan finde mit gode humør.

Vi talte frem og tilbage om det. Han nævnte flere ting, som jeg ikke selv har tænkt på. Fx sådan noget med, at jeg ikke længere går til badminton. Det gjorde jeg indtil sidste jul, men på grund af travlheden i butikken, måtte jeg stoppe. Han nævnte også ting, som fx det her med overgangsalderen. Det har jeg og lægen styr på, måtte jeg fortælle ham.

Psykoterapeut her i København

Efter en lang snak og mange overvejelser sagde han, at han syntes, at jeg skal kontakte en psykoterapeut i København – nemlig healthyyou.dk. Ikke fordi han mener, jeg er syg, men fordi han tror, at nogle samtaler med sådan en måske kan hjælpe mig med at finde ud af, hvad det er, som forhindrer mig i at få mit gode humør tilbage. Da han nævnte det, afviste jeg idéen blankt. Jeg har ikke brug for psykoterapi. Men her i løbet af dagen har jeg taget mig tid til at tænke. Måske er det ikke en dårlig idé.