LEI registrering?

LEI registrering?

30/03/2020 Slået fra Af Eskild Strudsberg

Nu, hvor vores virksomhed har vokset sig stor, og vores forretning går virkeligt godt, har vi måttet ændre vores virksomhedsform. Fra at være et lille interessentskab er vi nu blevet omdannet til et aktieselskab. Der var flere grunde til, at jeg og min partner i interessentskabet valgte at omstrukturere. Dem skal jeg ikke komme ind på. Jeg vil dog blot nævne, at en af dem var, at vi så en fordel i at kunne handle med værdipapirer. Det tænker vi, kan være en fordel, især hvis tiderne en gang ude i fremtiden ikke er så gode, som de er nu. Vi har arbejdet hårdt for at nå hertil, og vi ser det lidt som en succeshistorie, at vi er nået så langt, som vi er på så kort tid. Vi gør noget rigtigt.

Papirarbejde

Men det fører også noget papirarbejde med. Ikke kun det her med at blive noteret på fondsbørsen var et kæmpe stykke arbejde. Vi har flere ting, som skal være i orden. Heldigvis har vi et godt samarbejde med vores bank, som har vejledt os glimrende i processen. Lige nu er vi ved at lægge sidste hånd på én af de ting, som vi rent faktisk ikke var opmærksomme på. Vi skal have en Lei* kode, så vi har lov til at handle med værdipapirer.

LEI registrering?

Skal jeg være helt ærlig, så anede jeg ikke, hvad det er for en slags kode. Lei koder sagde mig intet. Men da jeg spurgte revisoren nede i banken om det, fik jeg en forklaring, som jeg kan forstå. Han sagde nemlig, at en Lei registrering er det samme som en virksomhedsregistrering. Den udstedes til enheder, som vil handle med værdipapirer. Med andre ord: Det er et slags CVR-nummer, som man skal have for i det hele taget at kunne handle med værdipapirer. Der er bare en lille forskel: Når man får et CVR til sin virksomhed, så følger det virksomheden – fra dag 1 til den lukker. Det gør et Lei nummer ikke. Det skal, nemlig fornyes hvert år.

Den forklaring er da til at forstå – og det giver da også mening, at Lei registreringen skal fornyes. Virksomheden kan jo ændre kurs når som helst.

Det er billigt nok

Men jeg troede faktisk, at det var noget, man fik automatisk, når ens virksomhed bliver registreret på børsen. Det viser sig, at det er det ikke. Men hvor får man så en Lei kode til sin virksomhed?

Vores bank henviste os til en såkaldt LOU**, som ville kunne hjælpe os med det. Det viste sig, at det ikke behøver at være en tung proces for os at skulle igennem. Sådan en LOU gør hele arbejdet for os. Vi skal bare kontakte dem, og så vil de vejlede os igennem processen. Det kan tage nogle dage at få Lei koden, men ellers burde det være en smerte- og papirfri proces. Intet bureaukrati og heller ingen lange udvekslinger via e-mail. At vi skal betale et beskedent gebyr for at få Lei koden, er til at overkomme. Du kan se priser på Lei koder her.

*LEI: Forkortelse for Legal Entity Identifyer
**LOU: Forkortelse for Local Operating Unit.