Jubilæum

Det kom til at indebære en hel del oprydning, efter at vi fejrede min mands 25 års jubilæum i sidste uge. Min mand har et meget udadvendt job med mange forretningsforbindelser, så det vrimlede med gæster til den reception, hans firma holdt i anledning af jubilæet. Og privat holdt vi en fest for venner og familie herhjemme, hvor vi var samlet knap 30 mennesker til en hyggelig middag.

Dagen efter jubilæumsdagen havde vi begge valgt at tage en fridag, og den brugte vi dels på at rydde op efter festen herhjemme, dels på at få kigget på det hav af gaver, min mand havde fået fra både forretningsforbindelser og de private venner.

Det tog faktisk lang tid at få gaverne pakket ud, og vi kunne faktisk kun beundre den flotte gaveindpakning, som der var tale om for stort set alle gaverne, uanset om det var vinflasker (som der var dejligt mange af) eller andre former for gaver.

Mens vi pakkede ud, registrerede vi samtlige gaver og deres givere, så min mand kan få sendt takkeskrivelser ud. Da vi efter flere timer var færdige med det, kunne vi konstatere et veritabelt bjerg af gavepapir og andet fra indpakningen på stuegulvet. Vi snakkede lidt om, at det nok var nødvendigt med en tur til genbrugspladsen, for der var så store mængder af emballage, at vi under ingen omstændigheder kunne have det i skraldespanden til pap og papir, så vi valgte at flytte hele bjerget ud i garagen.

Det er ikke så længe siden, at vi begyndte på affaldssortering her i vores kommune, og jeg kom i tanker om, at jeg i en brochure, vi havde fået fra kommunen i den anledning, havde læst noget, som den gang undrede mig meget. Der stod nemlig, at gavepapir ikke må kommes i beholderen til pap og papir, hvilket jeg i øvrigt ikke selv kan komme på en fornuftig forklaring på.

Jeg nævnte det for min mand, så han kunne tage højde for det, når han kom ud på genbrugspladsen med alt affaldet. Han sagde, at det ikke var noget problem, for han blev alligevel nødt til at tale med personalet derude, for han vidste faktisk ikke, hvor han skulle placere den bunke af bobleplast, som der også var en større mængde af.

Da han kom hjem fra genbrugspladsen, gennemgik vi listen over gaver og givere, som jeg havde sat op i et regneark på vores computer. Der var 48 forskellige givere, som nu skulle have en takkeskrivelse fra min mand.

Principielt burde jeg jo nok sætte mig og skrive en hilsen i hånden, mente han, og det gav jeg ham ret i, for det er for upersonligt at sende den slags som en mail. Han sukkede dybt ved tanken, men indvilgede i at køre omkring boghandelen næste dag for at købe nogle kort og kuverter til det brug. Det bliver selvfølgelig også noget af en udskrivning med al den porto, men vi var nu enige om, at han ikke kan være andet bekendt end at sende en hilsen med god, gammeldags papirpost.