I dybden med brænde
Jeg har lige talt med min svoger. Han er sådan en gør-det-selv type. Lidt i stil med Bonderøven. Han mener selv, at han er bedre til at gøre tingene selv end Bonderøven. Men det kan vel diskuteres. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Han fortalte mig om sit nye hjemmelavede system til opvarmning af huset, han bor i. Han bruger træpiller fra Ewers Energi, fortalte han. Jeg er sådan set ikke interesseret i at høre om træpiller, men jeg kunne høre hans entusiasme og glæde over at have fået et mere miljøvenligt system til opvarmning af huset.
Kæmpe hus
Han har et kæmpestort hus. Det har kostet ham en formue hver vinter at varme det op. Så hans beslutning om at skifte fra traditionelle oliefyr til noget mere miljøvenligt er velkommen i min optik. Og jeg kunne da også høre på ham, at det er mindst lige så effektivt at varme op med træpiller, som det er med olie. At han så kan se frem til en meget billigere varmeregning, er da kun godt for ham. Han har også set en del på mulighederne for træbriketter.
Han fortalte mig også, at han selv skal sørge for at lagre træpillerne. Og det har medført, at han er ved at planlægge et nyt projekt på ejendommen. Han har et kæmpe areal, som han kan bygge et lille lagerrum på. Uden for selve huset og måske i nærheden af den indhegning, han har til sit fjerkræ. Det ligger på en grund, der er ca. 16.000 m2. Så der er plads nok. Lige nu er han ved at måle og tegne lageret til træpillerne, og i næste uge vil han søge om byggetilladelse, så han kan begynde at bygge det i løbet af foråret, der kommer.
Den lange historie
Jeg ved sådan set godt, hvorfor jeg skulle have hele historien om træpiller, lager og byggetilladelse. Han er lidt ensom. Hans kone gik fra ham for nogle år siden, og siden da har han bare kastet sig over det ene gør-det-selv projekt efter det andet. Det har resulteret i, at han ved alt om, hvordan man overlever på 16.000 m2 uden støtte fra nogle andre mennesker.
Det har også resulteret i, at han kan tale om fx træpiller i meget lang tid. Og jeg har bare ikke hjerte til at fortælle ham, at jeg ikke ved så meget om energiforbrug, opvarmning og den slags. Egentlig ville han gerne have talt med min mand om det. Han ved meget mere end jeg. Men da min mand er på forretningsrejse og først kommer hjem på torsdag, så måtte jeg ligesom være stand-in. Det er helt ok.
Big bags med træpiller
Jeg tænker, at jeg vil invitere min svoger til middag på fredag. Så kan han få en chance for at se sin bror og fortælle ham alt om sine projekter på ejendommen. Om træpiller og levering af dem i big bags og byggetilladelser om sin hund og savn af at gå på jagt. Han kan få en sludder med min mand, og de kan få lov til at hygge sig i fred for min irritation over at skulle høre på ting, der i virkeligheden ikke interesserer mig. Min mand er jo specialist inde på energiområdet og vil sikkert nyde at høre om den innovative måde, min svoger bruger træpiller på.