Et skruetrækkersæt

Der er sådan en positiv stemning i huset her i weekenden. Alle er hjemme – og alle har gang i et eller andet projekt, som giver dem glæde. Din far er ude i garagen for at rydde op ude på den del, der udgør hans værksted. Han fløjter. Din mor er på havearbejde. Du fatter ikke, at hun er så glad for at hive ukrudt op af jorden. Eller jo, du kan jo godt forstå, at hun er glad for, at blomsterbedene er pæne. Men selve arbejdet. Nej tak. Din lillebror er inde på sit værelse. Du kan høre, at han øver sig på sin elektriske guitar. Du ved, at han har høretelefonerne på, men alligevel kan du høre det, når han trykker på guitarens strenge. Selv keder du dig. Ualmindeligt meget. Der er intet at lave. Ingenting. Du savner din veninde. Hun er på weekend med sin familie i sommerhuset – og I har lige fået besked på at holde op med at SMS’e hele tiden til hinanden. Din venindes mor er lidt skrap med hensyn til det der med mobilen.

Ud i garagen

Du går ud til din far i garagen. Tager en af hans hamre ned fra den væg, hvor han har alt sit værktøj hængende. Der er orden i sagerne. Du begynder at rode rundt i en æske for at finde et søm. Der skal bare ske noget, så du har tænkt, at du vil lave en kasse, så du kan få gemt alle de dumme dimser, der står inde på reolen i dit værelse væk. De er barnlige. De passer ikke længere til dit værelse. De vidner om, dengang du var lille. Det er du ikke længere.

Din far vender sig om og smiler. Ser, at du har hammeren i hånden og spørger om, hvad du vil hamre i. Du forklarer, at I skal lave en kasse, der kan sættes ind under sengen. Du skal bruge kassen til at putte dimserne i, så de kan komme af vejen.
Din far rynker panden og tænker sig om et øjeblik. Så finder han nogle brædder og nogle skruer.

Skruetrækkersættet

Han scanner lige sit værksted. Identificerer, hvor hans skruetrækkersæt er henne. Tager det frem og begynder at fortælle dig, at du lige skal fortælle ham, hvor stor kassen skal være. Sådan på størrelse med en ølkasse? Ja, måske lidt lavere. Ok. Der går ikke særligt lang tid, så har han fået skåret nogle brædder ud i en passende længde. Han beder dig om at holde på dem, når han skruer dem sammen. Det bliver en pæn kasse. Efter en god times tid har han lavet en kasse til dig. Du får besked på, at du gerne må låne hans slibemaskine – den lille – så du kan slibe den. Det kan du gøre på kort tid. Den skal være fin og glat, så du ikke får splinter i fingrene, når du tager kassen frem. Og bagefter kan I lakere den. Den skal tørre godt, inden du får den ind på værelset. Tiden går, I hyggede jer med projektet. Du er glad for, at din far har alt muligt værktøj. Han elsker at have styr på alt det, han selv kalder for “guf til værkstedet“.