Et band i opløsning
Vi har et band, men det lidt ved at gå i opløsning. Det er den her forbistrede Corona-krise, der er skyld i det. Vi har prøvet at holde nogle øvesessioner via nettet, men det fungerer ikke helt godt. Især ikke for ham, der er kommet med i bandet sidste. Han er ellers en dygtig guitarist. Han har bare svært ved at holde koncentrationen, fordi vi ikke er sammen. Det kan jeg godt forstå. Jeg har haft en lang snak med ham om det via Skype, og han vil gøre, hvad han kan, for at det kommer til at fungere.
Hvordan startede vi
Under vores samtale fik vi også talt om en helt masse andre ting. Bl.a. hvordan vi selv kom i gang med at spille. Jeg fortalte ham om min historie som trommeslager. Han fortalte mig, at han faktisk var begyndt at spille guitar ret sent. Han var blevet syg og skulle bruge meget lang tid på at komme sig over sygdommen derhjemme. Så det, han oplever nu med Corona-krisen, minder ham om den tid. Han brugte 6 måneder på at komme sig over sygdommen. Han var svækket og kunne ikke gøre ret mange ting, som krævede fysisk styrke. Man skulle ikke tro det, hvis man ser ham i dag. Han er jo et muskelbundt af dimensioner.
Billig guitar til begyndere
Han fortalte, at da han var syg, havde han ligget og læst aviser. En dag faldt han i søvn, mens han læste en eller anden lokal avis. Her havde han set en annonce for en billig begynderguitar. Han havde ringet op til ham, der solgte den, og havde bedt ham om at sende ham et billede af den. Han var interesseret i den. Men billedet viste et sølle instrument, som ingen nogensinde ville kunne få god klang ud af. Så han ledte på nettet efter ”salg begynderguitar” og havde fundet én, som var til at betale. I Danmark er guitar jo nærmest synonymt med https://www.danguitar.dk/
Selvlært guitarist
Han købte den, og derefter begyndte han at lære sig selv at spille guitar. Han lyttede også meget til dygtige guitarister og begyndte at prøve at efterligne dem – ganske poetisk. Han måtte dog erkende, at han havde brug for en lærer. Og det fik han. Læreren kom hjem til ham 2 gange om ugen. Og siden da er det gået slag i slag.
Helt igennem en ok fyr. Jeg kan godt forstå, hvis han har problemer med at koncentrere sig, når vi øver. Det er ikke nemt – sådan på langdistance, hvis man kan sige det på den måde. Og hvis den her selvisolation, som vi lever i, minder ham om en dårlig tid i sit liv, så ja, er det endnu mere forståeligt. Jeg må da også sige, at jeg bliver distraheret nogle gange af mine børn, som lige kommer farende ind over, når vi øver.
Ikke desto mindre, så er vi nødt til at finde en løsning. Vi lever jo af at spille god musik for folk. Og når vi nu ikke kan komme ud og give koncerter, så er vi nødt til at udgive en plade. Det ville være fedt at kunne tjene lidt ekstra penge via den vej.