Bordtennis må vente

Det er rigtigt dejligt vejr i dag. En rigtig tidlig sommerdag. Solen skinner, og her er vindstille. Jeg er gået en tur ned til søen. Har besluttet, at jeg vil gå rundt om den. Der er sti hele vejen rundt. Det er en tur på ca. 7 km.
Det er en gåtur, jeg tit tager, når hjernen skal have frisk luft. Det er nu ikke behovet for frisk luft, som får mig ud af huset. Det er det gode vejr. Og så er det søndag. En perfekt dag til at få lagt alle planerne for den kommende uge på plads.

Bordtennisbordet

Og selvom jeg netop har købt et nyt og billigt bordtennisbord, skal dagen altså nydes i det fri!
Stierne rundt om søen fører nogle steder én helt ned til vandet. Der er et enkelt sted, hvor der faktisk er en badebro, så man kan gå ud i søen og få sig en dukkert, hvis man vil det. Det har jeg nu ikke tænkt mig at gøre. Det kunne være fristende, men jeg tror, at vandet stadig er for koldt til mig. Jeg er nemlig ikke vinterbader.

Jeg sætter snoren fast i hundens halsbånd, så den ikke løber væk. I det mindste mens vi stadig går i kvarteret, hvor jeg bor. Jeg bruger ikke de der liner, som kan forlænges og forkortes. Det er en fast line. Den er kort, så jeg har kontrol over hende. Hun er nemlig en stor hund.
Når vi kommer lidt væk herfra, kan jeg slippe hende løs, så hun kan løbe frit. Hun plejer at være meget lydig og kommer altid, når jeg kalder på hende. Hun bliver glad over udsigten til at komme ud og få rørt sig. Hun er nemlig et energibundt, så gåturen er en chance for at få brugt noget af al hendes energi.

Vi kommer ned til søen. Skal vi tage turen rundt til med eller mod uret? Jeg overvejer lidt. Her er faktisk varmt, så vi tager skyggesiden først.

Fjernstyret legetøj

Nede ved badebroen slipper jeg hende løs. Det er forholdsvist tidligt, så her er ikke så mange mennesker. Hun springer i vandet. Elsker at bade, og har lært at springe op på broen igen. Jeg så ikke, at der sad 2 drenge på broen, da jeg slap hende løs. De legede med fjernstyret legetøj og opdagede ikke hunden, før end hun sprang i vandet. De var helt opslugt af deres fjernstyrede speedbåde.

Da hun sprang i, skvulpede vandet lidt. Jeg løb ned for at se, om der var sket noget med drengene. Håber ikke, at de blev forskrækkede. De var nu friske nok. Nej, de var ikke forskrækkede, det var bare en lille overraskelse, at en kæmpe hund lige sprang i vandet. De havde gang i et ræs med deres både. Den lille drengs båd var gul den anden drengs båd var rød. Jeg spurgte dem om, hvor deres forældre var, om de vidste, at de var hernede ved søen alene. Jo, det vidste deres forældre godt. De lå derhjemme og sov. Men de havde fået lov til at gå herned alene. Ok. Jeg kaldte på min hund, som sprang op på broen og rystede sig. Drengene fik et ordentligt skyl. Jeg fortsatte min tur rundt om søen og drengene deres leg.