Billig makulator

Billig makulator

10/08/2020 Slået fra Af Eskild Strudsberg

Jeg har lige opdaget, at jeg sidder her og synger højt med på en eller dansktop‐slager fra 70’erne. Det er min nabo, som har skruet helt op for radioen. Han har et værksted lige ved siden af, hvor jeg bor. Han reparerer landbrugsmaskiner og for ligesom at gøre støjen komplet, skal der altså lyttes til danske slagere.

Hjemmekontoret

Mit hjemmekontor ligger lige ud til den side, hvor hans værksted er – og selv om jeg har lukket vinduerne, så kan jeg tydeligt høre, at han banker og svejser og lytter til musik. Han arbejder ikke fuldtid i sit værksted. Det er sådan en bibeskæftigelse, han har. Han er normalt ansat i hæren, men når han har fri på hverdage – og der er en opgave – ja så bruger han tiden i sit værksted.

I dag har jeg dog brug for ro. Jeg skal koncentrere mig om en opgave, som skal afleveres senest i morgen. Så, det er lidt irriterende at høre på den luftpresser, han bruger lige nu. Og så følger der mere banken på metal igen.
Jeg forsøger at koncentrere mig om min opgave, men da jeg alligevel sidder og synger med på omkvædet: ”… træk en gammel sweater på … ”, så opgiver jeg simpelthen. Jeg må finde på noget, så jeg kan komme ud af huset i de par næste timer. Han plejer at stoppe sit arbejde ved 2-tiden. Hvad kan jeg finde på?

Ud at shoppe kontorartikler

Jeg kan køre ind til den nærmeste, større by og få købt nogle af de billige kontorartikler, jeg har brug for. Du ved: Hæfteklammer til papirer, der skal printes ud. En regnemaskine, så jeg kan få lavet mit momsregnskab til tiden. Og i øvrigt få dannet mig et overblik over min økonomi. Jeg burde måske også købe en makulator hos Justmore. Jeg har jo arbejdet meget på det her med persondata, efter at lovgivningen blev lavet om. Men jeg har endnu ikke fået destrueret persondata, jeg har liggende i printet form. Og det er noget, jeg har haft det rigtig skidt med i lang tid.

Det eneste rigtige

Faktisk synes jeg, at det er det eneste rigtige at gøre lige nu. Få købt den makulator, så jeg kan få renset min dårlige samvittighed. Hvis jeg kører nu, så kan jeg være tilbage lidt før kl. 2. Det vil betyde, at han endnu ikke har taget fri. Men jeg vil alligevel kunne få noget fra hånden. Jeg behøver jo ikke at tænke, når jeg skal makulere hele de to store bunker papir, jeg har liggende. Det kan jeg godt gøre i takt til ”Så længe jeg lever”. Så kan jeg bagefter få arbejdsro og koncentrere mig om opgaven.

Jeg går ned i stueetagen. Finder mine bilnøgler frem og går udenfor. Jeg går over til smeden og hilser på ham. Vi får en snak om, at han har fået indrettet sig godt i sit værksted. Jeg spørger ham om, hvornår han er færdig med den opgave, han arbejder på. Svaret er, at han regner med at blive færdig i morgen, fordi det er en ret svær opgave. Og hans kunde venter på maskinen. Jeg hilser starter min bil og må indstille mig på at arbejde til sent i aften.