På efterskole for musikkens skyld

Jeg har en stor kærlighed til musik. Det er en kærlighed, som min store dreng deler med mig. Vi kan lytte til musik sammen i timevis. Og vi hører ofte musik sammen. Nogle gange er det ved at drive min kone til vanvid. Hun vil gerne have lidt fred og ro i ny og næ. Arbejdet som pædagog kan være temmelig stressende for hende. Men vi har selvfølgelig fundet en løsning. Især når vi skruer op for højtalerne: Vi tager høretelefoner på. Vi har sådan nogle trådløse nogen, som vi tilslutter til anlægget via Bluetooth. Det fungerer fint. Det sjove er, at vi kan godt lytte til den samme musik, selvom vi hver især har vores egen foretrukne genre. Jeg holder meget af elektronisk musik, mens min dreng er vild med rock. Det er vist noget med den her idé, han har om, at han vil være en stor guitarist. En rockstjerne.

Forstår ham godt

Inderst inde forstår jeg ham godt. Jeg havde selv drømmen om en karriere som rockmusiker, da jeg var i hans alder. Mine forældre gav mig, dog ikke mulighed for at forsøge at udleve den. Og ærligt talt: Det er jeg glad for i dag. Men min søn skal have lov til at prøve det af. Han skal ikke forbydes forsøget. Han skal selv vælge karrieren som musiker fra. Vi har talt meget med ham om det. Han står overfor at skulle til at bestemme sig for, hvor han vil hen efter gymnasiet.

Musikefterskole

Men inden da har vi en idé om, at han muligvis skulle et år på en efterskole på Fyn, hvor vi bor, så han kan få afprøvet alt det her med musik. Der findes jo rigtig mange musikefterskoler her i landet, så min kone og jeg tænkte, at det måske var noget for ham. Bare sådan at få sig en god tænkepause inden han starter i gymnasiet.

Han er sådan set ret interesseret i idéen, men taler meget om, at han vil på et musikgymnasium.

Jeg ved godt, at han ikke på forhånd lukker døren til en uddannelse i en anden retning, selvom han kommer på et musikgymnasium. Men jeg tænker, at han måske vil få gavn af et efterskoleophold i et års tid, så han ved mere, hvad han går indtil, når han starter på gymnasiet.

Giver det mening?

Giver det mening for dig, når jeg siger, at det eneste, jeg ønsker for min dreng, er, at han bliver bedst muligt rustet til det, han virkeligt vil senere i livet? Havde jeg haft muligheden for at få et ophold på en musikefterskole, da jeg var i hans alder, så er jeg sikker på, at jeg alligevel havde valgt karrieren som musiker fra. Og det ville have forhindret rigtigt mange af de konflikter, som jeg havde – og til dels stadigvæk har – med min far. Den slags konflikter vil jeg virkelig meget gerne undgå, at jeg får med min søn. Min viv forstår det godt. Min søn forstår det ikke endnu. Han undrer sig også lidt over, at jeg taler så varmt for efterskolen på Fyn, som jeg har læst så meget godt om.