3 ting du kan lave på den lange bustur
Det kan være svært at overskue en lang bustur fra A til Æ, Ø, Å. Men det bliver en hel del nemmere, hvis du kommer op med nogle hyggelige aktiviteter. Så kan det lige pludselig virke, som om hjulene får vinger, og motoren får magiske kræfter.
Kører bussen fra Danmark til Tyskland eller Tyskland til Danmark? Eller skal du måske endnu længere væk? Uanset hvor du skal hen, er der ikke nogen tvivl om, at det kommer til at blive en større fornøjelse, hvis du foretager dig noget fornøjeligt.
Det kan imidlertid være svært lige at greje, hvad det skulle være, når nu man sidder i et bussæde uden sine vante muligheder. Men det handler bare om at være kreativ! Ja, faktisk kan du bruge tiden ganske produktivt. Her er tre idéer, du kan benytte på den korte som den lange bustur.
1. Tage på musikrejse
Elsker du også musik, men får du aldrig rigtig tid til at lytte til kunstnere og album? Så er den lange bustur den perfekte mulighed for at få catchet op på det hele! Der er helt sikkert nogle album, som du har hørt omtalt og tænkt, at du på ét eller andet tidspunkt bare måtte høre.
Dén tid er nu, så find hovedtelefonerne frem og begive dig ud på en eventyrlig musikrejse. Det vil helt sikkert få busturen til at gå hurtigere, og samtidig vil landskabet uden for vinduet tage farve og stemning efter tonerne.
2. Høre en lydbog
Vi er rigtig mange, der gerne ville læse noget mere. Men det kan være svært at finde tiden og roen i en travl hverdag, hvor der ofte er knald på. Imidlertid er der ro og fred i bussen, og den sagte bumlen og brummen kan være den perfekte baggrundsstøj til den gode historie. Find en lydbog, læn dig tilbage og luk øjnene. Og lad så fortællingen tage dig langt væk, til du lige pludselig er fremme ved dit stoppested.
3. Swipe dig til en ny partner
Online dating kan være tidskrævende og hårdt arbejde. Ikke mindst skal man bruge en del tid på at swipe for at finde frem til potentielle kandidater. Så hvorfor ikke bruge tiden i bussen på at finde frem til din næste partner – hvad end det er en livspartner eller en sexpartner, du begærer?
Når du så når frem til destinationen, er du klar til at møde alle de spændende mennesker, som du har swipet dig frem til. Og selv hvis du ikke møder dem, er det ret hyggeligt at få tiden i bussen med at kigge på kønne ansigter og drømme om kærlighed og romantik.